
Forfatter: Heidi Bülow, Hormonterapeut, Biopat og Naturopat
Især i årene op mod og under overgangsalderen, hvor kroppen forandrer sig hormonelt, kan vores behov ændre sig. Her kan kakao være en lille, nærende støtte både fysiologisk og sanseligt.
Kakaoens latinske navn er Theobroma cacao – direkte oversat “gudernes føde”. Det siger noget om den særlige status, kakaobønnen har haft gennem historien.
Når vi taler om kakao her, mener vi rå kakao.
Rå kakao fås som hele bønner, kakaonibs eller pulver. I modsætning til almindeligt kakaopulver er rå kakao ikke ristet ved høje temperaturer, og derfor bevares flere af de naturlige plantestoffer.
Kakao er naturligt rig på mineraler og har et højt indhold af flavonoider – planteforbindelser med stærk antioxidantkapacitet. Derudover indeholder kakao bioaktive stoffer, som kan påvirke hjernens signalstoffer og bidrage til en oplevelse af øget velvære og mental klarhed.
Kakao bidrager også med magnesium, som blandt andet spiller en rolle i musklernes funktion og i nervesystemets regulering. Mange oplever derfor en følelse af fysisk afspænding. Samtidig indeholder kakao theobromin, som kan virke mildt opkvikkende, så det er ikke nødvendigvis det bedste valg lige før sengetid.
Der forskes desuden i, hvordan kakao kan påvirke kroppens stressrespons herunder reguleringen af kortisol. Effekten er ikke fuldt klarlagt, men tyder på en mulig balancerende indvirkning som en del af en sund livsstil.
Du kan nyde kakao i sin mest rene form eksempelvis som raw-chokolade eller i smoothies og varme drikke.
Mørk chokolade med et højt kakaoindhold er naturligt rig på magnesium. Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser i kroppen herunder processer, der har betydning for hormonregulering og kroppens stressrespons.
Derfor er magnesium et vigtigt næringsstof at have fokus på omkring overgangsalderen både gennem kost og eventuelt som tilskud.
Magnesium:
I overgangsalderen falder østrogenniveauet gradvist. Østrogen har blandt andet en regulerende og beskyttende effekt på nervesystemet, og når niveauet falder, kan kroppen opleves mere sårbar over for stress.
Ved længerevarende stress producerer kroppen mere kortisol fra binyrerne. En vedvarende aktivering af stressresponsen kan påvirke den hormonelle balance og forstærke symptomer som søvnforstyrrelser, uro, humørsvingninger og øget sukkertrang.
Det betyder ikke, at kroppen “vælger” det ene hormon frem for det andet; men at de hormonelle systemer påvirker hinanden.
Kakao indeholder flere bioaktive stoffer, som kan påvirke hjernens signalstoffer og belønningssystem.
Serotonin, som ofte kaldes “lykkehormonet”, dannes i kroppen ud fra aminosyren tryptofan. Når hormonsystemet forandrer sig i overgangsalderen, kan serotoninsystemet også påvirkes, hvilket kan bidrage til øget tristhed, irritabilitet eller sukkertrang hos nogle kvinder.
Kakao indeholder blandt andet små mængder tryptofan samt stoffet phenylethylamin (PEA), som kan påvirke hjernens belønningssystem. Effekten er mild, men kan sammen med nydelsen og de sanselige aspekter bidrage til en oplevelse af velvære.
Derudover er serotonin forstadie til melatonin, som er kroppens søvnhormon, hvilket understreger, hvor tæt humør og søvn hænger sammen.
Udover de potentielle humørmæssige fordele er kakao rig på flavonoider – kraftige planteantioxidanter, som:
Det gør mørk chokolade til en af de mere næringsrige “luksusvarer”, vi kan vælge – særligt når den indtages bevidst og i moderate mængder.
Når du kommer træt hjem om eftermiddagen og har lyst til en snack, kan et lille stykke mørk chokolade eller en smoothie med kakao være et nærende alternativ.
Reguler din hormoner naturligt
Det er ikke helt ligegyldigt, hvilken chokolade eller kakao du vælger.
Gå gerne efter:
Jo højere kakaoindhold, desto større indhold af flavonoider og magnesium og desto mindre sukker.
Et lille nærende løft, når du føler, uro, cravings eller træninger til et stabilt energiboost sidst på eftermiddagen
En smoothie, der kan støtte både humør, ro og stabil energi.
Opskrift
Blend alle ingredienser til en cremet smoothie.
Nyd den med ro og god fornøjelse.
Kilder:
· Magnesiums rolle i nervesystem og hormonregulering: Volpe SL. Magnesium in disease prevention and overall health. Adv Nutr. 2013.
· Stress, HPA-akse og påvirkning af reproduktionssystemet: Berga SL & Loucks TL. Stress-induced anovulation. Endocrinol Metab Clin North Am. 2003.
· Østrogen og serotoninsystemet i overgangsalderen: Soares CN. Depression and menopause. Menopause. 2014.
· Kakao-flavonoider og endotelfunktion: Grassi D et al. Cocoa reduces blood pressure and improves endothelial function. Hypertension. 2005.
· Kulhydrater og tryptofans transport over blod-hjerne-barrieren: Fernstrom JD. Effects of dietary amino acids on brain function. Am J Clin Nutr. 2000.